Banglen – der sætter prikken over i’et!

Tiger_bangle_gold_Crowdmde

Banglen var vores første kongstanke, om at forbinde vores vedhæng æstetisk og skabe funktionalitet. Du kan nemlig med banglen udskifte vedhænget så tit du ønsker og påføre et nyt, alt efter hvor ofte du ønsker fornyelse.

Men det der virker så simpelt, er ofte langt fra nemt. Det tog os 1 år at udvikle banglen, som du ser den nu?

Vi havde en idé om hvordan formen skulle være, men ikke hvordan enderne på banglen skulle løses.

Til dig, der ikke lige forstår hvad vi taler om, så handler det om, at vi ville sikre en simpel afslutning på banglen, men som stadig skulle holde vedhænget på plads, så det ikke falder af, når vi bruger smykket i daglig brug. Samtidig så skulle den være nem at tage af og på, ved at vedhænget blot skulle påføres med et klik.

Mange bangles sælges med et påmonteret vedhæng, så den ene side er lukket til, men det ville vi netop undgå for at leve op til vores krav om funktionalitet, og dermed give dig mulighed for at udskifte vedhængene, så tit du ønsker.

Men alle de bangles vi udviklede viste sig enten at falde af, eller have en helt forfærdelig afslutning. I skal forestille jer, at hver gang vi tegner en tegning, så sender vi den til Indien, hvor vores leverandør så udvikler en prototype. Herefter sender han den retur til os. Tiden brugt på transport er naturligvis med til at forlænge processen, og vi har været mange forsøg igennem. Vi har også forsøgt os med danske leverandører, da vi tænkte at kommunikationen måske kunne være en begrænsning, for det kunne simpelthen ikke passe, at vores bangle ikke skulle blive til noget.

Endelig…og hvad er så lykkedes? Therese tog til Indien, og talte med vores leverandør om at lave en ‘tråd’ af metal, som vi kunne tage med hjem og videreudvikle på… men ‘tråden’ skulle afsluttes med ender på 0,5 cm. (det er dem der er bukket om).

Bum… banglen var i hus!

Her stod vi med banglen i hånden, og troede vi skulle endnu et udviklingsforløb igennem, men da den synede virkelig fin og simpel, som den var, testede vi den på alle vores vedhæng, og det viste det sig, at den var som skabt til vores vedhæng. Længden på enderne gjorde altså en forskel, idet de nu holdt fast om vedhænget!

Du kender det sikkert godt, det med, at man starter med et udgangspunkt, og skal en lang rejse igennem, for så at vende tilbage til det første. Det var også vores oplevelse med banglen.

Nu er den her, og selvom vi har testet den til hudløshed, er vi stadig mest interesseret i at høre fra dig, hvad du synes? Giver den vedhænget et æstetisk løft, er den nem at håndtere, når den skal af og på armen… (måske det er nemmest at kommenterer på, hvis du har været forbi shoppen), kunne du finde på at købe den?

Ja, alt hvad du har af kommentarer til banglen, vil vi sætte stor pris på at høre om.

Du kan starte med at kigge med her, og give din udmiddelbare vurdering.

Glade knus fra Team Crowdmade

It’s all about The Crowd

Bangle_gold_Leaf_CrowdmadeBangle_Single__gold_Crowdmade

Bangle_silver_lotus_crowdmadeBangle_silver_single_Crowdmade

pssst… Hvis du vælger at bruge banglen med dit favorit vedhæng over tid, kan du dog med fordel presse den ene ende nedad, så vedhænget sidder endnu mere fast til banglen.